You are here

Cykeltur i området ved Søbygård ved Hammel lørdag 7. september

Bliv klogere på både natur, kultur og historie, når Favrskov Kommune inviterer på cykeltur i området ved Søbygård ved Hammel.

Kom med på en oplevelsesspækket cykeltur, hvor dele af ruten kun er åben på denne ene tur.

Hør blandt andet historien om Søbygård Sø – en af Favrskovs største søer. Engang var søen nærringsvej for erhvervsfiskeri - i dag er søen stadig indtagende, men udfordret af nærringstoffer. Hvad betyder det for livet i søen?

Undervejs på turen vil leder af Lokalhistoriske Arkiver Poul Nørgaard og naturvejleder Vibe Søndergaard fortælle om både historien og naturen, og derudover kan du opleve digter Irmelin Prehn læse op af sine værker og blive udfordret af skuespiller og danser Mette Aakjær.

Turen er for alle, der kan cykle 25 km i moderat tempo og klares bedst på en cykel med dæk, der kan køre på skovstier og grusveje (almindelige herre- og damecykler samt mountainbikes).

Ud over Søbygård Sø går cykelturen blandt andet forbi Hammel Vandværk, de gamle volde langs Hammelbanen, flere søer og moser, kuperede områder, skove og lysninger.

Program og praktiske oplysninger:

Tid: Lørdag 7. september 2019 kl. 8-16

Mødested og parkering: Søbygård, Søbygårdsvej 102, Hammel

Pris per person: 50 kr. inklusive morgenmad og en sandwich til frokost – køb billet her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/ghrqg3i0tq

Kl. 8.00 byder vi på morgenmad, og du kan få din cykel tjekket, så du ved, om den kan klare turen.

Efter morgenmad og cykeltjek kører vi fra Søbygård, Søbygårdsvej 102, Hammel. Når vi bliver sultne, byder vi på en sandwich.

Medbring selv drikkedunk med vand - den fylder vi selvfølgelig op ved Marsk Stigs kilde.

Senest opdateret

30.08.2019
anoh