You are here

Projekt: Lyskunst i Thorsø

Thorsø Håndværker- og Borgerforening har længe haft en drøm om at bruge lys og lyskunst til at samle byen.

Nu realiseres drømmen med blandt andet støtte fra Statens Kunstfond - og det er et sjældent syn i Favrskov Kommune.

Thorsø har fået de nødvendige midler til at realisere et stort og anderledes kunstprojekt, som vil stå klart i løbet af 2017.

Projekt er blevet til via et samarbejde med Borgerforeningen, Favrskov Kommunes Teknik og Kultur og projektleder Peter Winding fra Hadsten. Gruppen har arbejdet sammen om en afklaring på, hvilken type kunstværk man ønsker i Thorsø - og hvor i byen, det skal placeres.

9. marts blev spændingen udløst i Thorsø Pavillonen. Her blev afgjort, at Jette Hye Jin Mortensen skal opføre byens nye, lysende vartegn.

Kunstværk består af tre installationer placeret tre steder i byen:

  • Lynet i Søen: Egetræ placeret ved søen, dækket af glasfiber og selvlysende farvepigment, der gør, at træet ligner et blåt, lysende lyn om natten.
  • Ildtræerne: Kobberinstallationer med organiske solceller og LED lys placeret langs Kærlighedsstien
  • Engen: Lav bænk i beton med indstøbte tørrede planter og silkechiffon underbelyst af LED-lys placeret ved Thorsø Pavillon


Se hele kunstnerens skitseforslag her.

Jette Hye Jin Mortensen er kandidat fra Det Kongelige Danske Kunstakademi.

Kunstværkerne bliver skabt i 2016 – 2017. Følg med i processen her på siden eller på projektets Facebook-side.

Senest opdateret

22.08.2017
tjoh