You are here

Trækstien

  • traekstienulstrup.jpg

  • Trækstien - gangbro

    Trækstien - gangbro

  • Trækstien - 2

    Trækstien - 2

  • Pragtvandnymfe

    Pragtvandnymfe

Gå på dele af den gamle Pramdragersti, der følger Gudenåen.

I gamle dage trak pramdragere deres last på Gudenåen mellem Silkeborg og Randers, og du kan gå i deres fodspor på den fredede Træksti, også kaldet Pramdragerstien. I Favrskov Kommune har den en samlet længde på ca. 20 km. Det er muligt at gå på stien det meste af året, men i nogle perioder står vandet så højt at man ikke kan gå her. Gummistøvler er ofte en fordel. Ved Ulstrup og Vejerslev skov er noget af strækningen hævet i form af lange træstier. Tjek eventuelt Gudenåens vandstand før du besøger området.

Hele Trækstien i Favrskov Kommune er fredet, og derfor er der kun adgang til fods. Hunde er ikke tilladt – heller ikke i snor. Der er dog enkelte, korte strækninger i kommunen hvor hund i snor er tilladt – det gælder blandt andet ved Dannebrogpladsen i Ulstrup og umiddelbart øst herfor. Det fremgår af fredningskortet.

Færdsel i området er på eget ansvar.

Sådan finder du Trækstien

Se Silkeborg Kommunes hjemmeside, hvor der er gode kort over området og forslag til parkering m.m. Se forslag til ture og et oversigtskort på Silkeborg Kommunes hjemmeside

I Favrskov Kommune er der parkering følgende steder:

  • Vejerslev Skov: parkering ved ophalerpladsen overfor Kongensbro Kro ( i Silkeborg Kommune ).

  • Dannebrogpladsen i Ulstrup – her er der blandt andet også kano-ophalerplads, udeskole og legeplads

  • Ved Busbjerg, hvorfra man kan gå ned til Trækstien

  • Ved Kællinghølbroen i den vestlige del af kommunen

Desuden er der mindre handicapparkering og rampe for enden af Engvej i Ulstrup – men her er handicap parkering kun tilladt, øvrig parkering henvises til Dannebrogpladsen, Teglværksvej 1A i Ulstrup.

Fiskeri

Der er tre lystfiskerforeninger, som rå­der over den del af Gudenåen, som findes i Favrskov Kommune: Bjerringbro, Langå og Randers Sportsfiskerforenin­ger.

Ved Ulstrup er det Bjerringbro Sportsfiskerforening, som sælger fiske­kort.

Der skal have gyldigt fisketegn ved køb af dagkort, og det skal med­bringes under fiskeri. Du kan købe tegnet online på www.fisketegn.dk.

Gennemførte grønne partnerskabsprojekter om etablering af hævede træstier i Favrskov Kommune:
Trækstien ved Vejerslev Skov:Trækstien ved Ulstrup:
Hvornår afsluttet: 20132016
Længde af hævet træsti:600 meter1.300 meter
Tiltag:1 platform og infotavler4 platforme, grusudlægning og infotavler
Finansiering / tilskud: Nordea-fonden, Naturstyrelsen, Friluftsrådet, Oplev Gudenåen og Favrskov KommuneNaturstyrelsen, LAG, Friluftsrådet og Favrskov Kommune

Fase to af Trækstien

Et partnerskab om Trækstien ved Ulstrup

Fase 2 er finansieret af Favrskov Kommune med støtte fra LAG (Lokale aktionsgrupper) og er udført ved hjælp at et partnerskab i 2016/2017.

I fase 2 er der blevet anlagt ca. 450 meter hævet træsti på tre strækninger af Trækstien, samt ca. 90 meter grussti. Der er anlagt en gangsti under hovedgaden i Ulstrup og der er etableret en enkelt fiskeplatform.

Med færdiggørelsen af fase 2 er trækstien nu forbedret på store dele af strækningen imellem Ulstrup By og Bamsebo Camping.

Læse mere om Kommisionen her.

Logo trækstien

Senest opdateret

22.05.2018
anoh