You are here

- Træningsbanen giver mig lyst til at lege igen

  • Kvinde træner i naturen

    Marianne Kirkegaard (i lilla bluse) holder af at træne på Naturtræning Favrskov i Hinnerup.

  • Kvinder træner på naturtræningsbane

Den nye træningsbane - Naturtræning Favrskov – bringer legelysten frem hos store og små.

En gruppe på 15-20 kvinder fra Hinnerup har igennem flere måneder trænet på banen Naturtræning Favrskov, der ligger ved Naturværket på Teglværksvej i Hinnerup. Marianne Kirkegaard står bag gruppen, der mødes for at træne udendørs en gang om ugen. 

- Naturtræning Favrskov er helt klart en af vores favorit-træningssteder – faktisk er der altid smil på læben, når vi træner her, siger Marianne Kirkegaard, der er uddannet fysioterapeut og tidligere har undervist på hold i forskellige motionscentre.

Hun tog sidste år initiativ til den udendørs træning i skove og på legepladser, fordi hun selv var blevet træt af at løbe. Andre kvinder fulgte med, og nu er de en fast gruppe, der mødes ugentligt forskellige steder i Hinnerup. 

- Jeg er glad for, at vi har fået en udendørs træningsbane i Hinnerup, for her er ingen sure tæer i omklædningsrummet eller dårlig ventilation i hallen – bare himmel og naturlyde, siger Marianne Kirkegaard og fortsætter:

- Vi kan godt lide Naturtræning Favrskov, fordi der er mulighed for at lave øvelser, hvor man løfter sin egen kropsvægt, og det ligger ikke 100 procent fast, hvilken øvelse man skal lave hvor, så vi kan variere træningen. Og så får banen mit indre legebarn frem. Banen er jo for alle, så det også helt tilladt at lege her som voksen, slutter Marianne. 

Fakta om Naturtræning Favrskov

Naturtræning Favrskov er en træningsbane, der ligger ved Naturværket på Teglværksvej 3 i Hinnerup. Banen består af en række redskaber, der kan bruges til leg og motion og er til fri afbenyttelse for alle. Banen indvies officielt onsdag 23. maj 2018 kl. 11.00.

Dato: 22. maj 2018

Senest opdateret:

22. maj 2018