You are here

Favrskov har besøg af en sjælden gæst

Af anoh
Efteråret banker snart på døren, og dermed bevæger vi os ind i svampenes højsæson

De kan være små og grå, store og farverige. De kan være smukke, grimme og midt i mellem. De kan smage himmelsk, og de kan være virkelig giftige. Nogle af dem er overalt, andre igen er ret så sjældne.

Én af de mere usædvanlige gæster er fornylig blevet spottet ved Amtmand Hoppes Bro nær Langå.

Det er Gyldenbrun Lakporesvamp. Svampen, der især bor på levende Eg, er kategoriseret som moderat truet. Det betyder, at vi skal værne særligt om den, da den er i stor risiko for at uddø.

Heldigvis bliver svampen, når opdaget, registreret i en database, så vi kan holde øje med, hvor og hvor ofte den dukker op. På den måde kan vi give de truede og sjældne svampe de bedst mulige vilkår.

Du kan også selv notere svampefund eller søge på forskellige arters forekomst på: www.svampeatlas.dk.

Dato: 21. august 2018

Senest opdateret:

21. august 2018